"Vilde violer" indeholder et stramt udvalg af Chiyo-nis bedste haiku. Digtene kredser om menneskets afhængighed af naturen, ligesom flere af dem rummer et raffineret strejf af erotik.
Chiyo-ni (1703-1775) er den største kvindelige haiku-mester i Japansk litteratur. Hun voksede op blandt digtere og kunstnere og fik to af Bashos disciple, Shiko og Otsuyu, som sine læremestre. Chiyo-ni blev i en alder af 52 år buddhistisk nonne og antog derefter også det buddhistiske navn "Soen", der betyder "simpel have". Som kunstner - og senere som nonne - var hun ikke bundet af de restriktioner, japanske kvinder ellers var underlagt i det 18. århundrede, men kunne rejse frit og stifte venskaber med både mænd og kvinder.
Lektørudtalelse
Dansk BiblioteksCenternovember 2018
"(...) Klokkeklare og smukke digte, som beskriver en universel (menneskelig) tilstand (...)"