Tag din træning til næste niveau - ét spring ad gangen. Et praksisnært redskab til trænere, undervisere, og gymnaster der ønsker at forstå, og mestre tumblingens tekniske spring.
Tumbling er fart, præcision og kropskontrol - men frem for alt er det forståelse. I denne bog bliver de baglæns banespring brudt ned, så du ikke bare lærer hvad du skal gøre, men hvordan og hvorfor det virker.
Hvert spring er systematisk opbygget med fokus på teknik, faser, felretning og konkrette træningsstationer, der gør det let at omsætte teori til praksis. Med QR-koder til videoer og billeder får et visuelt supplement, der bringer teknikken til live - direkte fra træningsgulvet. Springene du vil møde i bogen er: Vejrmølle, Rondat/araber, Flik-flak, Baglæns salto, Whip-back og Baglæns hel skrue.
Bogen er skabt til trænere, undervisere og gymnaster, der ønsker at udivkle deres forståelse, skabe struktur i træningen og arbejde målrettet med progression og sikkerhed.
Uanset om du er ny i tumblings verden eller ønsker at finpudse detaljerne, er dette et redskab, du vil vende tilbage til igen og igen.
Mit navn er Daniel "Dalle" Sørensen, og jeg har arbejdet med børn og unge i over 15 år - både som pædagog, instruktør, motorik vejleder, og mentor. Min rejse ind i gymnastikkens verden startede i 2027, da jeg tog springet, og blev træner i Randers Gymnastiske Forening. Det begyndte med ét enkelt hold, men hurtigt voksede min rolle, og jeg blev i løbet af første år en del af 4 hold inklusiv vores TeamGym afdeling. Jeg har sidenhen været en del af mange forskellige hold indenfor: bredde gymnastik, TeamGym, redskabs gymnastik og Tumbling.
Min tilgang til gymnastik er præget af nysgerrighed, struktur og passion. Jeg elsker at nørde med teknik, og finde de små detaljer, der kan gøre den store forskel i springets udførelse. Jeg arbejder målrettet med at skabe et trygt, og motiverende læringsmiljø, hvor gymnasterne føler sig set, og hørt -, og hvor de tør tro på sig selv, og hinanden.
Selvom jeg ikke har en personlig baggrund som aktiv gymnast, har jeg gennem mit pædagogiske arbejde, og min erfaring som træner opnået en dyb forståelse, for gymnastikkens krav, og muligheder. Jeg har dannet mig erfaringer og undervist mange forskellige steder, og har haft ansvar, for hold i Danmark, og Norge - herunder Randers Gymnastiske Forening, Flying Superkids, Hadsten Idrætskreds, NVUI-Gymnastik, og Njård Spring Gymnastik.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".