TRÆN DIN VILJE II er opfølgeren til TRÆN DIN VILJE, der udkom første gang i 2016. Hvor den første bog introducerede viljen som en kraft, der kan forstås og trænes, går denne bog videre og undersøger, hvordan vi kan bruge viljen mere bevidst, klogt og bæredygtigt i vores hverdag.
Vilje handler ikke kun om at tage sig sammen, presse sig selv eller holde fast for enhver pris. Den viser sig også i evnen til at vælge retning, stå ved sine beslutninger, ændre vaner, håndtere modstand og begynde igen, når noget ikke lykkes. En stærk vilje er derfor ikke nødvendigvis en vilje, der altid fortsætter. Det kan også være viljen til at stoppe op, bede om hjælp, ændre kurs eller give slip på et mål, der ikke længere er rigtigt.
Bogen henvender sig til unge fra cirka 12 år og til voksne, der ønsker at forstå sig selv bedre og blive mere bevidste om deres valg, handlinger og vaner. Gennem letforståelige forklaringer, genkendelige eksempler, refleksioner og praktiske øvelser viser bogen, hvordan viljen påvirkes af blandt andet tanker, følelser, relationer, pres, forventninger og digitale forstyrrelser.
TRÆN DIN VILJE II handler om viljen i skolen, uddannelsen, arbejdslivet, familien, sporten og de fællesskaber, vi indgår i. Den sætter fokus på både den personlige vilje og den vilje, vi udvikler sammen med andre. Samtidig undersøger den, hvordan mennesker med deres adfærd bliver rollemodeller, og hvordan det, vi gør, ofte har større betydning end det, vi siger.
Bogen giver ikke en opskrift på et perfekt eller problemfrit liv. Den giver redskaber til at opdage, hvad der er vigtigt, træffe mere bevidste beslutninger og omsætte dem til handling. For viljen viser sig ikke først og fremmest i vores gode intentioner, men i det, vi faktisk gør.
Viljen starter, hvor lysten holder op.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".