Træn Din Vilje.I.

Jeg ved godt, hvad jeg skal gøre!
Sætningen har jeg hørt tusindvis af gange gennem et langt arbejdsliv. Den bliver sagt i omklædningsrum, hvor støvlerne stadig er beskidte, og kroppen er træt efter træning. Den bliver sagt i mødelokaler, hvor blikkene kort mødes hen over bordet, uden at nogen for alvor tager det første skridt. Den bliver sagt i terapirum, hvor stilheden nogle gange rummer mere sandhed end ordene. Og den bliver sagt ved køkkenborde sent om aftenen, hvor dagen er slut, men tankerne ikke vil falde til ro.
Den bliver sagt af mennesker, der ikke mangler viden, og heller ikke mangler intention. Ofte bliver den sagt af mennesker, der i virkeligheden godt ved, hvad der er på spil, og som også kan se, hvad der burde gøres. Alligevel sker der ikke noget. Ikke fordi de ikke vil, men fordi viljen ikke bliver omsat til handling, når det gælder. I den første bog skrev jeg om viljen som noget, der kan trænes.
Jeg har mødt unge med store drømme og voksne, der havde mistet retning. Jeg har mødt mennesker med talent, mennesker uden talent, mennesker med muligheder og mennesker uden. På tværs af forskelle er mønstret det samme. Forskellen mellem dem, der bevæger sig, og dem, der bliver stående, handler sjældent om viden. Den handler heller ikke kun om talent. Den handler om evnen til at fastholde retning, når livet begynder at trække i en anden retning. For livet blander sig. Det gør det altid. Det er ikke kun træningen, der er svær, og det er ikke kun målet, der kræver noget. Det er hverdagen.
Mange mennesker tror stadig, at vilje handler om at tage sig sammen, at presse sig selv, at være hård og holde ud længere end andre. Men det er en misforståelse. Vilje er ikke hårdhed, og det er ikke et konstant pres. Vilje er retning. Vilje er evnen til at vælge, og blive i det valg, også når det ikke længere føles rigtigt. Ikke fordi det føles godt, men fordi det er rigtigt. Samtidig rummer viljen noget andet, som mange overser. Det er i handlingen. I det næste skridt. I gentagelsen. I det, du gør, når ingen ser det. Og det er netop dér, denne bog begynder.