Der findes et sted mellem kaos og kontrol. Mellem modstand og mod. Mellem ord og stilhed.
Det er dér, forandringen begynder.
´Terapihunden ser bag om´ er en invitation ind i mellemrummet - dér hvor udvikling begynder, når tempoet sættes ned, og det ikke er forklaringerne, der viser vej, men dét, der sker mellem mennesker.
Bogen henvender sig til fagprofessionelle indenfor skole-, special- og behandlingsområdet, samt forældre til børn og unge i skolevægring eller mistrivsel.
Med afsæt i sit arbejde som certificeret terapihundefører deler Lykke Reichert en praksis, hvor relationen kommer før metoden. Hundens nonverbale feedback er en central del af det faglige arbejde, og et tæt tværfagligt samarbejde er grundpillen i en indsats, der skaber bevægelse.
Det er ikke en mirakelkur. Det er et fagligt arbejde, der kræver ansvar, timing, evnen til at stå i det uforudsigelige og arbejde uden en facitliste.
Bogen giver ikke en opskrift. Den viser en retning, hvor langsommelighed er en aktiv tilgang. Hvor barnet ikke skal fikses, men mødes. Og hvor forandring opstår i dét, der får lov at tage den tid, det tager.
Lykke Reichert er certificeret terapihundefører og arbejder specialiseret med børn og unge i mistrivsel og ufrivilligt skolefravær. Hun samarbejder med skoler, kommuner, familier og tværfaglige faggrupper, hvor terapihunden indgår som en del af det relationsskabende arbejde.
Med en faglig baggrund inden for anthrozoologi og mentorarbejde har hun en særlig interesse for samspillet mellem mennesker og dyr, nonverbal kommunikation og betydningen af trygge relationer.
Hendes tilgang bygger på en grundlæggende nysgerrighed efter at forstå, hvad der ligger bag barnets adfærd. Hun er optaget af det, hun kalder mellemrummet, dér, hvor tempoet sænkes, og der skabes plads til kontakt, tillid og nye muligheder.
Med bogen Terapihunden ser bag om ønsker hun at bygge bro mellem faglig viden og praksisnære erfaringer og bidrage til en ny tilgang til børn og unge i mistrivsel.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".