Men hvad er 'samfundet'? Hvorfor lever mennesker sammen og ikke alene? Hvorfor går vi i skole, tager en uddannelse og arbejder? Hvad sker der, hvis vi ikke arbejder? Hvordan lærer man noget? Hvad er økonomi? hvordan holder man styr på sine penge? Hvorfor skal vi betale skat? Hvad vil det sige at være kriminel? Hvorfor har vi love og regler? Hvilke rettigheder har vi? Hvem bestemmer i samfundet? Hvad er politik? Hvad er demokrati? Og hvordan får vi et samfund, som de fleste synes er et godt samfund?
Disse spørgsmål besvarer 'Samfundet, Kort fortalt' i et sprog, hvor alle kan være med. Bogen henvender sig til både børn og voksne og beskriver i et let forståeligt sprog og med mange billeder, hvad samfundet er, hvordan det fungerer, og hvilken rolle vi hver især spiller i det.
Bogen kan bruges som en introduktion til samfundsfag i skolen, enten i klasseundervisning eller som arbejdsbog for den enkelte elev. Eller den kan læses af enhver anden, ung eller gammel, barn eller voksen, ny- eller gammel-dansker, da den giver læseren et fundament af almen viden, som alle i det danske samfund har brug for.
53 år, bosiddende i Viby ved Aarhus, uddannet biolog med sidefag i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet 1993-2000. Udover selv at have en umættelig appetit på viden om livet og samfundet og naturen og kulturen og alt derimellem, banker mit hjerte for at formidle viden. Derfor har jeg også taget flere længere kursusforløb om undervisning, indlæring og didaktik og har i skrivende stund over 25 års erfaring med undervisning i matematik, dansk, læsning, grammatik, engelsk, biologi og andre fag.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".