Hvordan føles det at vokse op, når verden ikke altid forstår dig og du knap forstår dig selv?
Denne digtsamling er skrevet igennem mine teenageår og rummer ærlige, rå og sårbare refleksioner om livet som ung i systemet, om psykisk trivsel og mistrivsel, og om at finde sig selv i en tid, hvor alt føles kaotisk.
Versene kredser om følelsen af at være fanget i sine egne tanker, i institutioner, i forventninger men også om håb, modstandskraft og de små øjeblikke, hvor lyset bryder igennem.
Det her er ikke en guide, en løsning eller et eventyr. Det er et vidnesbyrd. Et spejl. En stemme fra en, der var midt i det hele.
Matias-Emil de Claville (f. 2006) er en ung digter med rødder i livets mellemrum. Han debuterer med denne digtsamling, skrevet gennem sine teenageår en tid præget af indre og ydre kampe, systemer og søgen efter mening.
Matias-Emil skriver med en ærlighed, der ikke lægger fingre imellem. Hans tekster bevæger sig i krydsfeltet mellem personlig erfaring og universel ungdomsfølelse med en særlig stemme, der både rummer sårbarhed og styrke. Han er 19 år gammel og bruger poesien som en måde at skabe forbindelse til sig selv og til andre, der har følt sig udenfor, usete eller overvældede.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".