MOLIÈRE (1622-73) var akademisk uddannet og kendte til græsk-romersk kultur i almindelighed - og som teatermand i særdeleshed til tragedien og komedien - hvor den græske opstod et halvt årtusind før Kristendommen. »Den græske ånd« synes at være baggrunden for TARTUFFE eller HYKLEREN hvor Molière satiriserer over den franske »hellige kabale« i Solkongen Ludvig den 14.s imperie. - I det 21.århundredes »imperie« er hykleriet stadig markant – både inden for det politiske - og inden for det kirkelige - hvor adskillige hykleriske politikere og præster påberåber sig Kristendommen som den eneste bærende kultur – til trods for at moderne europæisk åndsliv (og teatret!) har sit udspring betydeligt længere tilbage i tiden.
Født 1923. Uddannet skuespiller ved Odense Teater 1946. Debuterede som dramatiker 1956 med friluftsspillet i københavnske og stockholmske parker "Trylleri i gaden" i samarbejde med Poul Henningsen. Derefter kom radiospillet "I morgen skal jeg videre" 1958. Det store gennembrud var musicalen "Teenagerlove" 1962 (musik: Finn Savery), en af Det Kongelige Teaters største succeser nogensinde. Ernst Bruun Olsens dramatiske produktion er omfattende og inden for en bred vifte af genrer: musicals, skuespil med historiske emner og samtidsdramatik, der forener det psykologiske, sociologiske og poetiske. Blandt de mest kendte er værker som "Bal i den Borgerlige", "Hvor gik Nora hen da hun gik ud", "Postbudet fra Arles", "Prometheus i Saksen", "Da Jazzen kom til byen", "Claire Lacombe og den store Revolution" og "Betty Nansen på Betty Nansen". Hertil kommer enkelte tvspil og en lang række radiospil. En del af spillene foreligger trykt. I 2005 udkom "Ti kongeligt kasserede skuespil og ét aldrig indleveret". Denne bog sådan som den foreliggende "Begyndelsen til moderne tider" og "Bill Shakespeare" er udgivet med støtte fra "Ernst Bruun Olsens fond til støtte for Ernst Bruun Olsens ytringsfrihed". Han har altid holdt fast i sin tro på muligheden for at forandre verden og på det enkelte menneskes ansvarlighed, og den kunstneriske drivkraft henter han i sin lange vrede over verdens tilstand.
I den efterhånden imponerende række af skuespil, der i disse år strømmer fra den store gamle dramatiker, udsender han her en satire i form af en mordern gendigtning af Molières Tartuffe. Handlingen er lagt i nutiden. (...) Der er mange fine og hvasse pointer i stykket, skrevet i Molières versemål, aleksandrineren, og det demonstrerer jo, at hykleriet florerer - og i et omfang, hvor det sætter den politiske dagsorden. Som efterskrift er sat en afvisning af at vise stykket på Det Kongelige Teater med chefdramaturg Karen-Maria Billes navn under, og det knytter an til korrespondancen i "Ti kongeligt kasserede skuespil & ét ikke indleveret", 2005, som dette drama fx ligger i forlængelse af.
Lektørudtalelse
DBCdecember 0002
I den efterhånden imponerende række af skuespil, der i disse år strømmer fra den store gamle dramatiker, udsender han her en satire i form af en mordern gendigtning af Molières Tartuffe. Handlingen er lagt i nutiden. (...)
Der er mange fine og hvasse pointer i stykket, skrevet i Molières versemål, aleksandrineren, og det demonstrerer jo, at hykleriet florerer - og i et omfang, hvor det sætter den politiske dagsorden. Som efterskrift er sat en afvisning af at vise stykket på Det Kongelige Teater med chefdramaturg Karen-Maria Billes navn under, og det knytter an til korrespondancen i "Ti kongeligt kasserede skuespil & ét ikke indleveret", 2005, som dette drama fx ligger i forlængelse af.