Skip to the end of the images gallery Skift navigation
Skip to the beginning of the images gallery Skift navigation
Poetisk Parloir – Årbog 2013
En farvepragt: Betragt fortidens æstetik og etik i perspektiv af nutiden — og bliv oplyst.
ePUB
4,9 MB
Kopibeskyttelse: Adobe DRM
ISBN: 9788771453386
Forlag: Books on Demand
Udgivelsesdato: 12.11.2013
Sprog: Dansk
Kan fås som:
99,00kr.
inkl. moms
Tilgængelig som download
Vi beder dig være opmærksom på, at du ikke kan læse denne e-bog på Amazon Kindle, men derimod udelukkende på enheder med software, som kan vise epub-filer. Flere informationer
For at kunne læse denne DRM-beskyttede e-bog, skal du være i besiddelse af et Adobe ID og benytte en læsesoftware, som kan håndtere Adobe DRM. Flere informationer
For at kunne læse denne DRM-beskyttede e-bog, skal du være i besiddelse af et Adobe ID og benytte en læsesoftware, som kan håndtere Adobe DRM. Flere informationer
Din egen bog!
Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.
Find ud af merePoetisk Parloir – Årbog 2013
I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.
Om året der gik, husker du ...
Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.
Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.
Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.
Da kulturministeren dødede seks kirker.
Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).
Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?
"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"
Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til.
"Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"
Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen.
"Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"
Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi.
Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.
Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.
Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.
I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer.
Le Berthélaine
I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.
Om året der gik, husker du ...
Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.
Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.
Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.
Da kulturministeren dødede seks kirker.
Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).
Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?
"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"
Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til.
"Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"
Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen.
"Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"
Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi.
Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.
Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.
Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.
I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer.
Le Berthélaine
Skriv en anmeldelse
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".