OMSTIGNING Kristian er 17 år og står midt i en omtumlet tid, hvor barndommen er ved at slippe taget, og voksenlivet venter lige om hjørnet. Han har forladt børnehjemmet og er begyndt på en ny skole i Aarhus. Han får nye venner, møder Lone og oplever for første gang den store forelskelse. Men samtidig bliver han trukket ind i et miljø, hvor hash, druk og grænseoverskridende venskaber bliver en del af hverdagen. Kristian forsøger at holde sine to verdener adskilt. Ét liv i Aarhus og et andet sammen med Lone på landet. Men hemmeligheder har det med at komme frem, og Lone begynder at stille spørgsmål. Det bliver en tid med forelskelse, venskaber, konflikter og svære valg. Men også med tab. Kristian mister både den kvinde, han elsker, og sin mor. Pludselig står han alene med ansvaret for sit eget liv. Omstigning er fortællingen om en ung mand, der må finde sin egen vej gennem en tid med store forandringer. Om at miste, vælge fra og begynde på ny. En fortælling om ungdom, kærlighed, fællesskab og modet til at stige om på livets næste spor.
Pensioneret pædagog efter et langt arbejdsliv inden for det sociale område. Sammen med sin kone drev han et socialpædagogisk opholdssted med speciale i aflastning for børn og unge med nedsat funktionsevne.
Pensionlivet har gjort det muligt for ham at bruge tid på musikken som bassist i flere bands. Han har også en hang til at kaste sig over skriveriet.
Triologien har været på gennem vej en del år: Barakungerne, Omstigning og Under samme himmel. Den første udkom allerede i 1989, og arbejdet med at få bøgerne helt i mål har været en længere proces. Nu er de to første bøger omskrevet i 2026 ligesom den sidste. De to første er omskrevet ud fra de oprindelige manuskripter.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".