Omsider fik jeg tæsk er en række personlige erindringer fra en østjysk landsby i 1950'erne, hvor børnene ikke brugte deres tid foran skærmene, men på at rende rastløse rundt i området for at opsøge eventyr af både den artige og mindre artige slags. Man hører om årets gang på den nu redrevne gård, hvor forfatteren voksede op, men også om hans og kammeraternes narrestreger rundt omkring, og der lægges absolut ikke fingre imellem, når der fortælles om tingene.
Bogen er en fortælling fra en anden tid, hvor man ikke blev pakket i vat, men heller ikke selv tog fanger. Fra en verden, som forsvandt, men glemte at tage minderne med.
Mogens Grejsen er født 1946 i landsbyen Voel, hvor hans forældre ejede et mindre landbrug. Siden da har han begået sig indenfor både postvæsenet, som avispoet og i et utal af ofte kreative, lokale sammenhænge. Denne bog er Grejsens egentlige debut som forfatter.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".