Når drømme bliver til virkelighed

Når drømme bliver til virkelighed

Sonja Nielsen

Romaner & noveller

Paperback

124 sider

ISBN: 9788776912666

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 08.01.2009

Sprog: Dansk

Farve: Nej

Anmeldelse::
0%
129,00kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Når drømme bliver til virkelighed er en bog om åndelige oplevelser og observationer i forfatterens eget liv. Et liv baseret på individets muligheder for svar fra ukendte og ubevidste sider.
Bogen fortæller om oplevelser ved at være åben overfor nattens drømme og dagens mulige vejvisere (synkronicitet).
En åbenhjertig og ærlig beretning om drømme, som er blevet til virkelighed samt ord og sætninger, der har ledt forfatteren på rette vej og bøn, som har givet svar.

Sonja Nielsen er født den 21. december 1958 på øen Mors i Limfjorden. Hun har 2 voksne døtre med manden, som hun har levet sammen med de sidste 31 år og fejret sølvbryllup med.
Har boet samme sted de sidste 28 år.
Er uddannet som kontorassistent i 1979.
Brugt fritiden med forskellige kreative udtryksformer: Så som keramik, tegning/maling og fedtstens-slibning, derudover har hun brugt flere år på fossiljagt på de danske strande. Og dog – har interessen indenfor den åndelige og alternative verden, og ikke mindst troen på Gud spillet en stor og altoverskyggende rolle i hendes liv.
Kendetegnet for hendes liv har været:
Kundskab – skabt og udtrykt af personlige oplevelser.
Sonja Nielsen

Sonja Nielsen

Morsingbo skriver bog om drømmetydning

Morsø Folkeblad

februar 2009

I december måned fyldte Sonja Nielsen 50. I januar gav hun sig selv en lidt forsinket fødselsdagsgave. Da udkom hendes bog "Når drømme bliver til virkelighed". Den handler om hendes store interesse for drømmetydning, og hvordan hun arbejder aktivt med sine egne drømme og bruger det, de fortæller, som pejlemærker for, hvad hun skal gøre i sit liv.

Bogen er skrevet i et sprog, der er enkelt og ligetil, og forfalder kun en sjælden gang til det indforståede sprog, som anvendes af folk, der er helt fortrolige med den alternative verden, hvor begreber som chakra og pendulering hører med til dagligsproget.

En stor del af bogen bruger Sonja Nielsen til at gengive egne drømme fra de drømmebøger, som hun har ført i en årrække. Efterfølgende beksriver hun, hvordan hun tolker drømmene. Her benytter hun dels de almindeligt vedtagne tolkninger af drømmes symboler og arketyper, dels finder hun ledetrådetil hændelser i sit nuværende og fremtidige liv. Elementer i nogle drømme tyder hun som varsler om hændelser, der først finder sted flere år senere. Når de så finder sted, kan hun slå tilbage i sin gamle drømmebog og sige - ikke "hvad sagde jeg" - men "det har jeg jo drømt skulle ske".

Bogen kan læses af folk, som selv arbejder med tydning af drømme, eller som gerne vil igang med det. Men den kan også læses af skeptikere som et eksempel på, hvordan en person kan finde varsler og tegn om snart sagt hvad som helst i sine drømme. Endelig må bogen også kunne have interesse i kirkelige kredse som et eksempel på, hvordan et menneske helt uden problemer kan forene sin kristne tro med sin tro på det alternative.

Sonjas drømme går i opfyldelse

Familie Journalen

december 0002

Sonja Nielsen fra Mors har skrevet bogen:" Når drømme bliver til virkelighed". Hendes mission er ikke at komme med en facitliste til tolkning af drømme. Hun vil bare gerne fortælle om oplevelser fra sit liv."Måske kan andre bruge dem", siger hun.
Den er ikke tung eller teoretisk, den er enkel og ligetil.
[...] bogen er spækket med eksempler på, hvordan Sonja tolker symboler i sine drømme.
[...]drømme kan være lægende og hjælpe os over noget af det, der er sket i vores liv, og som vi ikke har fået bearbejdet.

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite