Hvorfor er jeg ikke som de andre børn, mor? Hvorfor driller de mig? Hvorfor lytter lærerne ikke til mig? Og så det evige ekko af en barnesjæl i dyb mistrivsel, Mor, jeg har så ondt i maven.
Det er nogle af de mange spørgsmål fra en lille dreng, der desperat prøvede at forstå en verden, som vendte ham ryggen. Gennem ni år i folkeskolen var Mathias hverdag præget af grov mobning og mistrivsel. Men i stedet for omsorg mødte han voksne, der gav ham mærkater. Klassens klovn, problembarn, destruktiv ufungerende barn, løgner, ballademager og misbruger var nogle af de ord han blev mødt med. Da mobningen var værst, antydede skolesystemet endda, at han selv bar en del af skylden.
Forestil dig at stå i entréen hver morgen og se din søn tage sit overtøj på som en usynlig rustning mod en hverdag fyldt med mistrivsel. Forestil dig at råbe et skolesystem op i desperation, kun for at blive mødt af en mur af bortforklaringer og løftede pegefingre.
Mathias lærte hurtigt, at det ikke nyttede at tale. Tavsheden blev hans eneste forsvar. Først i 9. klasse fik han ADHD-diagnosen og den hjerteskærende tillægsdiagnose Z.61.3, Psykiske traumer som følge af svigt og mobning i barndommen.
Dette er en mors rå og ufiltreret beretning om en ulige kamp mod skolesystemet. Og om hvordan vi kæmpede for at give vores søn den stemme tilbage, han blev frataget. Bogen er baseret på virkelige hændelser.
Bogen er skrevet af en mor, der af hensyn til sin søn og familie vælger at være anonym. Fortællingen bygger fuldstændigt på hendes egne personlige oplevelser, frustrationer og observationer gennem sin søns folkeskoletid. En tid der var præget af altødelæggende mobning og gentagne svigt fra skolens side.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".