Jeg ser på de sejlende, spejlende skyer, som genspejler travlhed og støvede byer; men - da sænker jeg blikket og ja, jeg forstår, det er Lolland, hvor livets værdier består.
En hyldest til øen og dens befolkning Glem alt om Lollands svage punkter. I denne digtsamling giver Bente Sonn kritikken modspil og taler øen op i en varm hyldest til den natur og de mennesker, hun elsker. Gennem billeder og en ny, opstrammet form for kvartetskrivning - Lollandkvartetter - fortæller hun om naturens dybe tanker, glemte glæder, små mirakler, fortidens mindesmærker og nutidens landvindinger. Digtene er skrevet med humor og giver læseren en rig og sanselig bid af hver enkelt historie. En kærlig og nødvendig saltvandsindsprøjtning til fortællingen om Lolland.
Bente Sonn er født i Gl. Holeby på Lolland i 1948. Hun debuterede som forfatter i en alder af 69 år. Bente har skrevet 2 børnebøger, 2 digtsamlinger, 1 krimi, 1 socialrealistisk spændingsroman og bidraget til 3 antologier. I alt, hvad Bente Sonn skriver, trækker hun på sin indsigt i den menneskelige psyke og sit livslange arbejde som sygeplejerske, hvor specielt arbejdet med psykiatriske patienter vandt hendes hjerte.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".