Med Livets indre dimensioner foreligger der for første gang på dansk en komprimeret og alligevel udtømmende, pædagogisk fremstilling af den esoteriske lære. Forfatteren har med baggrund i sit mangeårige virke som underviser på Den Esoteriske Skole samlet og redigeret hele sit gennemprøvede pensum - inklusive illustrationer og kildehenvisninger. Dermed appellerer bogen både til læsere, der vil nøjes med det store overblik, og dem, der gerne vil læse videre.
Første del af trebindsværket, Esoterisk filosofi, giver en indføring i alle de esoteriske grundbegreber, begyndende med den esoteriske skabelsesberetning, og beskæftiger sig derudover med menneskets opbygning, fødsel og død, reinkarnation og karma, indvielsesvejen, discipelskabets vej, bevidsthedens udvikling, kosmologi, den esoteriske verdenshistorie, den indre verdensstyrelse og devariget.
Med sin evne til at formidle et vanskeligt tilgængeligt stofområde på en klar og overskuelig måde har Niels Brønsted (1938-2020) inspireret hundredvis af esoteriske studerende i ind- og udland. Han er desuden forfatter til bogen Meditation - Kongevejen til sjælen, der nu indgår i bind 2 af trilogien (fra 2. udgave).
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".