Længe leve alfa-generationen

Længe leve alfa-generationen

Martin Hans Jensen

Romaner & noveller

ePUB

280,8 KB

Kopibeskyttelse: Vandmærke

ISBN: 9788771709537

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 22.03.2016

Sprog: Dansk

Nøgleord: Sci Fi, ungdomsroman, science fiction, København, fremtid

Anmeldelse::
0%
79,00kr.

inkl. moms

Tilgængelig som download

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Ville du leve for evigt, hvis du havde mulighed for det?

Stop lige op, og tænk det ordentligt igennem. Du står ved en korsvej. Hvis du går til højre, vil du leve, ældes og dø, som du gør i dag, men hvis du går til venstre, vil du forblive ung og frisk, og leve for evigt. Hvilken vej ville du vælge?

I "Længe leve alfa-generationen" følger vi 26 årige Mikkel, som bor i København i året 2036. Mikkel er ikke som alle de jævnaldrende venner. Mikkel elsker sin mikrobølgeovn, sit 8-16 job, sine LP-plader og sin gamle cykel. Mikkel er gammeldags i sin tilgang til livet, og det er ikke altid nemt, når man lever i år 2036, hvor nye smarte teknologier er indbygget i alt og alle, og man står på tærsklen til en helt ny evolution ...

EN OVERSKUELIG BOG, SOM HELT SIKKERT VIL GIVE DIG NOGET AT TÆNKE OVER - OGSÅ LANG TID EFTER DU HAR LÆST DEN.
Martin Hans Jensen

Martin Hans Jensen

Martin Hans Jensen er født i 1979, og er uddannet skolelærer og cand.it. Martin har siden slutningen af 00'erne blogget og afholdt foredrag om fremtidens teknologi og læring. I 2016 debuterer Martin Hans Jensen med sin roman "Længe leve alfa-generationen".

Anmeldelse af "Længe leve Alfa-generationen

www.empey.dk

november 2016

Martin Hans Jensen har begået en rigtig spændende bog i “Længe leve Alfa-generationen”. Bogen virker og er overkommelig med sine blot 114 sider. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog, hvilket understøtter, at den er lige så meget henvendt til børn/unge (som til voksne). Det ændrer dog ikke på, at det er en rigtig vedkommende bog. Den er åbenhjertig og diskuterende omkring emnet “evigt liv”, det at følge med tidens udvikling og så er den ikke moraliserende. Martin Hans Jensen formår at lave en åbenhjertig beskrivelse igennem hovedpersonernes tanker og handlinger, om både fordele og ulemper ved de teknologiske landvindinger i bogens univers, som foregår i en ikke al for fjern fremtid.
Man kommer aldrig rigtig under huden på hovedpersonerne, men det er vist heller ikke meningen. Forfatteren ønsker at diskutere etikkens fortsatte eksistens i den fagre nye verden, som vi jo allerede har taget hul på. Den er omkring os, i en rivende og konstant udvikling. Det kræver eftertænksomhed, og det kræver nogen, som bogens tre hovedpersoner, der stadig ønsker at kæmpe for det menneskeliges plads i en teknisk verden. Bogen har ikke egentlige mellemmenneskelige konflikt-elementer, hvilket forfatteren styrer behændigt udenom. Konflikterne, når der er nogen, består af indre konflikter – kan man finde plads til sin pladespiller, når alting kan streames osv. Det er den slags konflikter/overvejelser der gøres – det lyder lidt søgt, men det giver faktisk overordentlig god mening i netop denne bog. Den er skrevet til unge, og den er skrevet med øje på at få dem til at tage stilling til den verden som omgiver dem. Den stillingstagen er lige så meget en personlig stillingstagen – og ikke en mellemmenneskelig konfliktsituation…. I hvert fald som udgangspunkt. Jeg kender det fra mig selv, omend jeg næppe er ung nok til at være målgruppen. Jeg sidder her og skriver denne anmeldelse på en computer, alt imens jeg er omgivet af arvestykker og andre nyere erhvervelser. Derfor har jeg også valgt at fotografere bogen ved siden af min olielampe… (Du kan læse den originale anmeldelse ved at kopiere dette link ind i din browser: http://empey.dk/2016/11/martin-hans-jensen-laenge-leve-alfa-generationen/).
Mine anbefalinger herfra til Martin Hans Jensens “Længe leve Alfa-generationen”. Den er let at læse, giver stof til eftertanke og er spændende.

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.

Forlag

BoD • Books on Demand, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, bod@bod.dk

Search engine powered by ElasticSuite