I bogen møder du præsten Wilfred, borgmesteren Bent og en lang række andre personer, der på hver deres måde forholder sig til overvågningssamfundet. Nogle tjener penge på overvågning, nogle indgår politiske studehandler, nogle sidder med skyld, nogle bliver slet ikke opdaget og nogle får fred. Kort sagt er tingene ikke altid som de ser ud. Spørgsmålet er: Hvad gemmer der sig bag murene, og hvad sker der, når murene brydes ned?
Flemming Thejlmann Bruun Født 1965 Opvokset i Åbenrå
Uddannet: Diakon og socialpædagog BA Historie & Journalistisk Formidling, Aarhus Universitet.
Flemming er med stor interesse engageret debattør inden for samfundets værdidannelse, i demokrati, overvågning og borgerrettigheder.
”Min optagethed af disse spørgsmål, bunder i, at de i høj grad hænger sammen med frihed. Jeg tilhører en generation, som kender til Østeuropa inden murens fald. Ved grænsen til disse lande, skulle man i timevis, storsvedende, sidde i bussen og kigge ud og forholde sig helt roligt, mens politi minutiøst kontrollerede passene. Billedligt var der tale om at blive mødt af et ”jerntæppe”, en anden mental og ideologisk tilgang til mennesker, der byggede på mistillid. I 1989 brød dette system sammen. Mange husker stadig billederne af de titusinder af triumferende Trabanter i Berlins gader. Muren, et symbol på adskillelse, forskelle og tvang, blev brudt ned. Men den mentale mur levede stadig videre parallelt med, at de havde fået frihed. Nu handlede det om, at få gjort op med fortiden, hvor arkiverne fra Stasi blot var et enkelt levn blandt mange, om en uhyggelig tilgang til sin næste. Staten kendte i ufattelige grader til, hvad den enkelte borger gik rundt og foretog sig. Og det var før, at internet og computerteknologi holdt sit indtog. Netop de talrige kendsgerninger af menneskeforagtende foranstaltninger i de tidligere Sovjet-stater, gør det dybt tankevækkende, at man i Vesten i dag på flere måder underminerer friheden. 9/11 gjorde det legitimt, at stater rundt om på kloden, har adgang til borgernes fortrolige oplysninger. Aviserne kan jævnligt fortælle, hvordan det har vidtrækkende og krænkende perspektiver. Alligevel er det som om, at det er en udvikling, der ikke er til at standse. Det betyder mere kontrol på mere sofistikerede måder, men med samme resultat; mindre frihed.
Vi vænner os til det og lader digitaliseringens usynlige ansigt styre vore liv og levned. Skal der synlighed på ufriheden, kan vi blot tage en tur til nogle af landets havneområder. Mange steder kan man nu ikke længere blot tage ud på havnemolen og fiske.
På den måde er friheden altså under pres. Men er den, i et land, som flyder med mælk, smør og goder, overhovedet værd at kæmpe for? Er frihed i dag ikke blot noget, der handler om muligheden for hurtigst at købe den bedste fladskærm til den billigste pris? Det spørgsmål optager mig stadig, hvor jeg mener, at friheden skal findes et ganske andet sted.”
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".