I Kom i sving, Finn! møder man igen de herlige beboere i boligforeningen Kanaljebo. Det er med megen humor og lettere satire at beboernes dagligdag beskrives.
Der kommer nye spændende butikker til i ejendommen og indehaveren af den ene, Sonja, glider hurtigt ind i miljøet.Pludselig sker noget ingen kunne forudse. Finn, også kaldet Isgas-Finn, der er ejendommens lokale brokkerøv og formanden, der styrer ejendommen med stor energi og selvpromovering, forsøger sammen med krybdyreksperten Tudsen og grønthandleren Yannis at løse mysteriet. Men så begynder problemerne for alvor at tage fart ...
Kom i sving, Finn! er svær at komme udenom, hvis man vil have et godt grin.
Kom i sving, Finn! er forfatteren Ole Nybos anden bog i den humoristiske serie Kanaljebo. Den første, Gi den gas, Finn! udkom i 2019. Ole Nybo har siden 2010 desuden udgivet otte krimier; Ravneføde, De Skruppelløse, Pithoimordet og krimiserien Marlin & Co: Den Forsvundne Kendisdatter, Hittet, der dræbte, Dødens Stik, Dødegeisten og Galleriets Juvel. Alle udgivelserne findes også på bibliotekerne og er blevet lektøranmeldt.
"Kom i sving, Finn er et meget kærkomment gensyn med de skønne karakterer fra Kanaljebo. Ole lover os humoristiske historier, og det leverer han til fulde. Og netop i disse tider trænger vi vist virkeligt til noget at grine af, og bogens forholdsvis lave sideantal gør, at alle kan finde tiden til at læse den (i toget, efter aftensmaden, på toilettet eller hvad der nu lige passer dig – jeg dømmer ingen)."
Tilbage til Kanaljebo
Cats, books and coffeefebruar 2022