Juleeventyret er en fortælling i 24 afsnit, et til hver af juledagene i december, tilegnet børn og barnlige sjæle.
December måned bliver for Luna en begivenhedsrig julemåned. Hver dag eller rettere nat byder på nye eventyr, nye venner og spændende oplevelser. Luna drømmer mystiske drømme og har snart vanskeligt ved at kende forskel på drøm og virkelighed.
Natten til den første december møder hun Alvin, der er en alf, og tager på flere eventyr sammen med ham. Alvin er frygtløs og snart må Luna prøve at være modig og tapper.
I løbet af december måned får Luna nye venner fra julens verden. Hun møder en fræk talende fugl, en venlig enhjørning, en vred prinsesse fra et fjernt land og beboere fra et stort egetræ.
Et hæsblæsende eventyr der afsluttes med en dejlig juleaften, hvor Luna får lige præcis den julegave hun har ønsket sig.
God fornøjelse og en rigtig glædelig jul til jer alle.
Karin Ordell er uddannet sygeplejeske og har i meget af sin karriere fungeret som afdelingssygeplejeske og leder. For nogle år siden begyndte hun at skrive børnebøger. Den første var en trilogi: Féerne på Féstøvslottet, som også er udgivet på BOD. Historien er inspireret af myten om tandféen, der henter børns mælketænder om natten, når de lægger dem under deres hovedpude, og startede som en kort fortælling til hendes 7-årige barnebarn.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".