Jeg klarer mig med Italiensk grammatik! er frugten af forfatterens lange erfaring med undervisning, og ønsker modtaget gennem årene fra studerende. Den hjælper dig med at fokusere på nogle af de vigtigste regler i det italienske sprog hurtigt, nemt og tydeligt! Bogen er en lille kompakt italiensk grammatik og indgår i serien også af Alba Granizio, Jeg klarer mig på Italiensk! Den brede vifte af grammatikemner starter med alfabetet og går videre til mere udfordrende grammatiske situationer, såsom verbet piacere, et verbum der bruges ofte, men som er vanskeligt at anvende. Emnerne præsenteres på italiensk med en dansk ækvivalent, inklusive ord taget fra latin. Sammenblanding og skift er tilsigtet, så læseren bliver fortrolig med de forskellige betegnelser, man møder i studiet af italiensk. Der er brugt ændringer i typografi til at markere ord, eller dele af ord, på italiensk og oversættelse, hvor det er belejligt. Præpositioner og pronominer, som altid er svære, er tildelt god plads. I studiet af dette storslåede sprog, møder man en let udtale, men også en lunefuld grammatik fuld af regler, undtagelser og idiomatiske ord. Skemaer i rigt mål hjælper til at huske de emner, der behandles. Bogen er velegnet til studiet af det italienske sprog på niveauerne A1, A2 og B1, efter den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR).
Alba Granizio er italiensklærer, har en kandidatuddannelse i didaktik (Italiensk) fra universitetet i Siena og underviser i italiensk bl.a. på Det Italienske Kulturinstitut i København. Hun er forfatter, freelance journalist og oversætter. Et af Albas talrige initiativer til fremme af kendskabet til italiensk sprog og kultur er projektet "Italiensk Som Fremmedsprog i Danmark", et samarbejde mellem danske og italienske gymnasier og universiteter. Projektet har afholdt arrangementer på Det Italienske Kulturinstitut i København. Forfatteren har udgivet "Jeg klarer mig på italiensk!", som er et indlæringsprogram i tekst og lyd med intensive kurser i italiensk sprog og kultur. "Napolis tusind farver" er en guide til Napoli. Bogen indeholder 10 turistture, historisk baggrund, 16 uddybende kapitler om landskab og kultur m.m., som fremhæver byens utallige aspekter indenfor kunst, historie, arkæologi, videnskab og traditioner. Læseren følges i udforskningen af en betagende by, som i århundrede har draget og fascineret sine besøgende. På tysk er bogen udgivet som "Neapel in tausend Farben". Den italienske version "I mille colori di Napoli" er også egnet for italiensk-studerende på mellem-højt niveau (B2-C1 i den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog). I 2022 har Alba udgivet bogen Procida på både italiensk og dansk.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".