Denne bog forsøger at give en kort introduktion til 3:2:1 forsvar i håndbold. Det er et bud på "summen af det man bare skal vide, for at kunne dække 3:2:1"- både for begyndere, de lidt mere øvede ... og dem, der bare vil nørde lidt.
Der kan skrives og siges meget mere om 3:2:1 forsvar, end hvad du finder i denne bog. Helt sikkert. Jeg ved, at der er skrevet og sagt meget mere af mennesker, der er klogere end mig på dette område (eller anser sig for at være det), så bogen skal ikke ses som en udtømmende facitliste til 3:2:1 forsvar, slet ikke.
Hvad er 3:2:1 forsvar for en størrelse Hvad er vigtigt at huske og hvor skal fokus ligge? Hvad er hver enkelt forsvarsspillers rolle og opgave? Hvad gør man, hvis angrebsholdet forsøger modtræk med f.eks. en overgang? Hvordan kan man træne de enkelte opgaver i et komplekst forsvar som 3:2:1?
...er bare en del af de spørgsmål, du forhåbentligt har fået et svar på, når du har læst denne bog. Den skal ses som en starthjælp, som en "introduktion til 3:2:1 forsvar" - så bare se at komme i gang!
Peter Schmidt, f. 1964 Jeg har været håndboldtræner i over 30 år på kvindesiden og har sideløbende med dette skrevet en stribe bøger om håndboldtræning, bla. "Håndboldtipsserien". I mit civile erhverv er jeg Databeskyttelsesrådgiver (DPO) i SJF Bank.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".