Vilhelm og Jørgen møder hinanden på en efterskole i 70'erne. Ungdomsoprøret blusser, men flammerne når ikke ind på efterskolen. Disciplinen er hård og udfordrer begge drenge. Da de fortsætter i gymnasiet, tager de revanche og sætter både liv og venskab på spil.
I lyset er det første bind i en serie om Vilhelm og Jørgen, deres op- og nedture, deres venskab og deres kamp for at finde en mening med livet, mens det ene årti tager det næste.
Ole Mark har i det meste af sit professionelle liv arbejdet indenfor it-branchen, hvor han i mange år har haft både faglige og ledelsesmæssige opgaver i en af Danmarks største it-virksomheder. Interessen for litteratur har han imidlertid aldrig svigtet og fritiden er ofte brugt i gode romaners selskab.
Ole Mark er uddannet cand.phil. med dansk som hovedfag i 1986, suppleret med en tillægsuddannelse i Skrivekunst fra Syddansk Universitet. Ole er gift og har to voksne sønner.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".