"i din brors øje" er en udviklingsroman med den klassiske helvedesfart, som også både Faust og Dante må igennem – i øvrigt uden sammenligning ellers.
Romanens hovedperson, Åge, er en ikke-helt – lektor på et gymnasium i provinsen. Via en krise i sit ægteskab går det langsomt op for ham, at samfundet er ved at ændre sig ganske radikalt. Den nye gymnasiereform er det endelige farvel til det humanistiske dannelses-ideal, som han ellers mente var indiskutabelt.
Spektakulære hændelser bringer ham i kontakt med nogle barndomsvenner, som er involveret i den københavnske subkultur. De siger, at de med deres kroppe vil opløse fascismen og volden. Kan det virkelig passe, at gestaltning af erotiske tableauer kan være et sorgarbejde? Åge er forvirret og kommer til med sin ambivalens at foranstalte en katastrofe. Men katastrofen bevirker en sindelagsændring i Åge rettet mod tilgivelse og medfølelse … noget radikalt nyt for den forargede pedel!
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".