Vi kender allesammen historien om Jonas og hvalen, men hvorfor var det, at Jonas flygtede fra sin Gud? Hvorfor ville han hellere til Tarshish end Nineveh? Hvordan var det egentlig at ligge i maven på "en stor fisk" i tre dage og tre nætter? Hvordan kom Jonas til Nineveh efter at være blevet kastet op på land? Og hvorfor i al verden omvendte de frygtede indbyggere i Nineveh sig, bare fordi Jonas kom og sagde, at byen ville blive ødelagt om 40 dage? Sidst men ikke mindst, hvorfor var det overhovedet så vigtigt for Gud at sende Jonas til Nineveh?
Det er nogle af de spørgsmål, som denne lille bog forsøger at give et bud på at besvare.
Charlotte Haibrock er født i 1987. Hun er vokset op med at tro på Gud. Hun har læst i Bibelen, siden hun fik sin første som 8 årig. Hun er uddannet Bibliotekar og er glad for bøger, læring, at tænke i alternativer og gøre personer som vi ved meget lidt om mere relaterbare ved at se på, hvordan deres oplevelser måske kunne have været og hvorfor de mon valgte at gøre, som de gjorde. Hendes største bedrift er at være mor til to skønne, selvstændige, modige og idérige børn.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".