"Her er Lasse" er en billedfortælling, en højtlæsnings- og pegebog for de allermindste.
Bogen udfolder sig over en helt almindelig dag i Lasses liv. Han er bare 1 år og har fuld fart på at udforske verden. Han har lige lært at gå. Og så kan man hurtigt komme langt omkring. Han kan fx finde gryder og pander i køkkenskabene og spille trommer på dem. Han kan hurtigt nå ind i stuen og prøvesmage på den store grønne plante. Den smager ikke så godt. Han kan nå bøgerne i reolen. Men slår sig, da han vælter dem ned over sig selv. Heldigvis er de voksne gode til at trøste. En kildretur og en lufttur til Lasse og Bamse hjælper også på humøret. Lasse viser også at han er en stor dreng nu. Han kan selv spise sin aftensmad - med fingrene. Der ryger kun lidt ved siden af munden og ud på bordet. Og han vælter bare saftevandsglasset en enkelt gang. Til sidst bliver Lasse træt og skal puttes. Heldigvis læser far godnathistorie for Lasse og Bamse. Hvem mon falder først i søvn?
Søren Møller Petersen, født 1957, er autodidakt forfatter og billedkunstner. Foruden faglitteratur inden for social- og handicapområdet er han forfatter til en række børnebøger, Prut Forbudt, Leverpostejens endeligt og andre vrøvlerim, Viktor Verner Vandskræk står til søs, Mads og Løven og Giraffen og delfinen. Bøgerne er udgivet på det hedengangne "Forlaget Hyllepeter " og kan i dag fortsat lånes på biblioteket eller rekvireres via Atelier Søren Møller Petersen.
På www.ateliersørenmøllerpetersen.dk finder du foruden ovennævnte børnebøger også et udvalg af hans tegninger og malerier
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".