Og ser de en større mening med at lægge deres arbejdstimer netop i din virksomhed, institution eller forening?
Hvis ikke, så giver denne bog dig mange eksempler på, hvordan du som chef kan lære at skabe motivation og begejstring blandt dine medarbejdere.
Forfatteren øser af 33 års erfaring som sekretariatsleder i foreningslivet, hvor man er dybt afhængig af medlemmer, som lægger masser af frivillige timer i at træne, organisere og hjælpe. Og de gør det endda helt uden at få løn for det.
Med den rette indstilling, vilje og lidt øvelse kan du lære at kopiere de mekanismer, som skaber resultater og sammenhold i foreningslivet.
Bogen præsenterer dig for en lang række ledelsesredskaber, tankegange og tips, der kan gøre dig til en bedre chef, når du skal samle, sætte en retning, motivere, lede, hyre og fyre.
Denne håndbog er skrevet til chefer i den private og offentlige sektor, der er nysgerrige på at udvikle deres lederevner og skabe bedre resultater. Og til ledere i civilsamfundet der her får et sprog for, hvad ledere i foreningslivet er gode til, men sagtens kan gøre endnu bedre.
Partisekretær i Venstre i 2002-2012. Har 33 års erfaring som sekretariatsleder i foreningerne Coop amba, Venstre, Liberalt Oplysning Forbund og Ungdommens Røde Kors. Erfaring som formand for Café Paraplyen, Frederiksberg i regi af KFUM's Sociale Arbejde, kommunalbestyrelsesmedlem i Jægerspris Kommune, landsformand for Dansk Ungdoms Fællesråd og landsformand for Venstres Ungdom. Har udviklet en uddannelse for foreningsledere. Har desuden været uddannelseschef, foredragsholder og undervist flere tusinde bestyrelsesmedlemmer og foreningsaktive. Født i 1961 i Jægerspris. Læreruddannet. Certificeret coach.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".