Mens Elizabeth forbereder på sit comeback som instruktør med Henrik Ibsens stykke Gengangerne i Berlin, kastes hun ved moderens død tilbage til en barndom i Oslo fuld af hemmeligheder og fortielser med forældre præget af arbejde i modstandsbevægelsen under den anden verdenskrig. I moderens lejlighed viser fortidens dæmoner sig for hende parallelt med Ibsen og personer fra Gengangerne. Hun bevæger sig ud i et sjæleopgør, hvor hun må revidere sin holdning til Ibsen, sin familie - og ikke mindst sig selv.
Wilma Lie er født i Oslo i 1949 og er uddannet dramaturg. Hun har boet i Danmark i mange år og har arbejdet med teater og som dramalærer. Gespenster er tidligere udgivet i Norge og præsenteres nu i dansk udgave. Forfatteren bor i Sorø med sin mand.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".