I bogen Fornemmelse for tal bruger jeg et meget simpelt sprog. Jeg bruger jeg-form og skriver i et sprog, der ikke er svært at forstå. Dette er et helt bevidst valg ud fra mine erfaringer med kedelige matematikbøger skrevet på et sprog, der ikke egner sig til de fleste 16-17-årige, der ikke ligefrem hader matematik men tæt på. Jeg har valgt at komme ind på mange emner, der umiddelbart ligger langt væk fra skolernes pensum, men som alligevel rummer meget matematik. Jeg slutter af med en bog, der indeholder Georg Mohr opgaver. Hvis du synes at matematik er sjovt og at opgaverne fra din normale matematikbog er for nemme og kedelige, er opgaverne fra Georg Mohr måske noget for dig. Teamet bag Georg har venligst stillet 50 opgaver til rådighed, som jeg har udvalgt til denne bog. Den samlede bog skal ses som et supplement og et alternativ til de matematikbøger, der bruges i dag. God fornøjelse med bogen Kenneth Nielsen
Jeg er 61 år og har altid hygget mig med matematik og specielt hovedregning synes jeg altid har været sjovt. Jeg havde en fantastisk matematiklærer i folkeskolen de sidste 3 år jeg havde min gang dér. Han lærte mig en masse sjove regneregler og de er alle sammen med i min bog. Jeg tror at jeg (desværre) var den eneste, der syntes at alle disse sjove regneregler kunne bruges til noget, men sådan er det. Lommeregneren var, trods alt, opfundet da jeg gik i folkeskolen :o)) men jeg har altid haft den idé, at det var en større oplevelse for mig, selv at regne den ud, fremfor bare at bruge en lommeregner. Jeg har undervist i matematik i godt 15 år heraf 12 år på en teknisk skole. Her var mange af eleverne ikke ligefrem dybt engagerede, for at sige det pænt. Alligevel synes jeg at jeg nåede ind til mange af de elever, der virkeligt havde udfordringer med matematikken. Måske rent held jeg ved det ikke.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".