Denne bog er skrevet til forældre, der lever med det ubærlige tab af et barn. Den forsøger ikke at give en opskrift på, hvordan sorg skal håndteres, men tilbyder refleksioner og perspektiver, som kan hjælpe med at finde en vej videre i et liv, der aldrig bliver det samme.
Bogen henvender sig også til arbejdspladser, venner og pårørende. Den giver indsigt i, hvordan man kan støtte, lytte og være til stede for forældre, der lever med en sorg, som ofte kan være svær for omgivelserne at forstå.
Samtidig sætter bogen fokus på at bryde tabuer omkring døden og på muligheden for at leve videre med et dybt smertefuldt tab, uanset om dødsfaldet skyldes en ulykke, et selvmord eller et drab.
Lonni E. Petersen er uddannet Cand. Pæd. i Generel Pædagogik. Hun har stor erfaring med at arbejde med udsatte mennesker, både på det pædagogiske område og i det etablerede danske psykiatriske system.
Lonni udgav i 2020 bogen: Sorg er et livsvilkår - i et samfund med berøringsangst, tabu og diagnosetrang og i 2022 udgav hun bogen: Børn og unge i sorg - Uden berøringsangst og tabu.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".