Romanen tager læseren med på en intens rejse gennem et liv præget af både håb og dyb kamp. Sascha blev født for tidligt, og allerede fra sit første åndedrag var hendes liv en udfordring. Vi følger hende fra barndommen og ind i voksenlivet, hvor psykologiske diagnoser – Aspergers, Tourettes og skizofreni – former hendes forhold til sig selv og omverdenen. Gennem indlæggelser på psykiatriske afdelinger og tragiske selvmordsforsøg kæmper Sascha for at finde sin plads i en verden, der ofte ikke forstår hende. Romanen skildrer hendes oplevelse af tilværelsen, hendes indre kampe og de komplekse relationer til familie og samfund. Fortællingen kombinerer litterær nerve med psykologisk indsigt og udfordrer læseren til at se bag diagnoserne. Hvordan påvirker Saschas liv hendes nærmeste? Hvordan håndterer hendes mor den daglige kamp for at forstå og støtte sit barn? Romanen giver stof til eftertanke og åbner op for en dybere forståelse af livet med psykiske lidelser.
Tulle Oxen Hyllested skriver om det menneskelige sind – om alt det, vi mærker, men sjældent taler om. Hendes forfatterskab kredser om sårbarhed, relationer og de stille kampe, der former os som mennesker.
Med en baggrund som hypnose- og psykoterapeut har hun gennem mere end 25 år arbejdet med børn, unge og voksne, der søger ro, styrke og mening. Hun skriver med udgangspunkt i menneskers indre liv og de øjeblikke, hvor noget forandres – hvor forståelse, nærvær og tillid åbner for nye måder at være i verden på.
Tulle Oxen Hyllesteds bøger er skrevet med kærlighed til dem, der mærker verden dybt, og til de voksne, der prøver at forstå – og altid med håbet om at skabe genkendelse og ro hos læseren. Læs mere på www.tulleoxenhyllested.dk
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".