Esoterisk Triangel Healing henvender sig til alle, der arbejder med healing, terapi og selvudvikling. Både den professionelle terapeut, selvhjælpsgrupper og enkeltpersoner vil kunne hente nyttig inspiration i de erfaringer,som forfatteren har opbygget gennem mere end 20 års healerpraksis og med et solidt fundament i naturvidenskaben igennem 30 års virke som sygeplejerske. Med respekt for traditionen leverer denne bog en uhøjtidelig,overraskende og kreativ fornyelse, idet den overbevisende sammenkobler esoterisk viden med en række andre discipliner, eksempelvis: traditionel kinesisk medicin, vestlig lægevidenskab, psykoterapi, Aura-Soma, pendulering, Stress Release m.m. Desuden inddrages essensen af flere store religioner. I bogen findes teorien bag og praktiske anvisninger på brugen af Esoterisk Triangel Healing. Dermed er den skjulte – esoteriske – viden lagt frem i lyset på en klar og ligefrem måde. Den Esoteriske Triangel Healing kræver vedholdenhed ved indøvning af teknikkerne, men beskrivelserne af disse og påkaldelsen af de energier, der anvendes er så detaljeret, at bogen er egnet til selvstudium.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".