Emma har været forelsket i Peter, så længe hun kan huske. Han er charmerende, uimodståelig og desværre også storebrorens bedste ven. Fyren, der altid har været lige uden for hendes rækkevidde, og som formentlig aldrig har set hende som andet end sin bedste vens irriterende lillesøster. I hvert fald lige indtil den sommer, hvor Max flytter hjemmefra. Peter hjælper selvfølgelig med flytningen, og da Emma opdager, at han skal køre alene hjem, griber hun chancen for endelig at få ham lidt for sig selv. Samtalen mellem dem flyder ubesværet, og snart begynder Emma at ane, at Peter måske aldrig har været helt så ligeglad med hende, som hun hidtil har troet. I løbet af de næste dage udvikler den uskyldige flirt sig til noget langt mere intenst. Noget, som ingen af dem længere kan ignorere. Men den spirende kærlighed har en pris. For hvad gør man, når den mand, man elsker, er den eneste, ens storebror aldrig vil acceptere, at man er sammen med? Da deres hemmelighed truer med at blive afsløret, risikerer de ikke kun at ødelægge venskabet mellem Peter og Max, men også at splitte hele Emmas familie ad. Pludselig står de begge over for et umuligt valg: Hvor meget tør de satse på kærligheden, når de samtidig risikerer at miste dem, de elsker allermest?
Josephine B. er uddannet intensivsygeplejerske og arbejder til dagligt på intensiv afdeling på Nordsjællands hospital. Hun bor sammen med sin mand, søn og hunden Charlie, og bruger det meste af sin fritid på at skrive bøger, når hun ikke er at finde i naturen. I 2024 udgav hun bogen Giftmorderen, der dengang blev inspireret af den frygtelige sygeplejerskesag der foregik på Nykøbing sygehus. En idé spirede, et plot blev sået og pludselig blev historien om Giftmorderen, sygeplejersken Jenny og politikvinden Mia til. Efter Giftmorderen opdagede hun til sin store overraskelse, at denne verden af gys og gru, hemmeligheder, opklaringer og ondskab, var krøbet ind under huden på hende. Giftmorderen blev derfor en spin-off historie til serien om politikvinden Mia Lindholm.
Første bog i Mia Lindholm-serien er Brændemærkeren, hvor vores nu PTSD-ramte politikvinde Mia Lindholm vender tilbage på arbejde. Her bliver hun allerede på sin første dag kastet ind i en ny og frygtelig sag. En sag der bliver epokegørende for hendes både arbejds- og privatliv, da morderen pludselig befinder sig tættere på hende end hun tror. Historien er også denne gang inspireret af virkeligheden og finder baggrund en historisk hændelse der foregik i det nu tidligere Jugoslavien.
Anden bog hedder Plastikæderen. Her bliver Mia sendt ud i både kidnapning, hacking og korruption og igen kom hendes kolleger til at få en essentiel rolle i hendes opklaringsarbejde.
Tredje bog hedder Lystmorderen. Den gang bevæger morderen sig indenfor studiemiljøet og også denne gang kæmper Mia og holdet for at finde morderen eller morderne før de slår til igen.
Foruden krimigenren skriver Josephine også romancer. De spænder mellem Young adult romance til over i mere action fyldte romancer
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".