Dine penge, dine valg
Ny

Dine penge, dine valg

Få overblik, byg gode vaner og skab plads til det liv, du ønsker

Frank Rothaus Jensen

Bind 3: Alma & Noah

Fagbøger for børn og unge

Paperback

150 sider

ISBN: 9788743073918

Forlag: BoD - Books on Demand

Udgivelsesdato: 21.10.2026

Sprog: Dansk

Nøgleord: personlig økonomi unge, budget for unge, flytte hjemmefra økonomi, økonomi for teenagere, lær at spare op

Anmeldelse::
0%
99,99kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Tilgængelig

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Hvad vil det egentlig sige at have styr på sine penge?

Emil er flyttet hjemmefra. Pludselig skal der betales husleje, købes ind, tegnes forsikringer og siges ja eller nej til alle mulige aftaler. Og Emil opdager hurtigt, at det er én ting at have hørt om økonomi og noget helt andet at kunne bruge den.

Sammen med lillebror Noah, Alma og den kloge Forvalter følger du Emils første skridt mod et selvstændigt liv. Samtalerne er levende, nogle gange sjove og altid ærlige. Og de rammer de spørgsmål, du måske selv går rundt med:

- Hvordan laver man et budget, der kan holde, og som stadig levner plads til livet?
- Hvad koster et lån i virkeligheden?
- Hvilke forsikringer har man brug for, og hvilke betaler man for uden grund?
- Hvordan opdager man, at nogen prøver at snyde en?
- Hvad betaler man for, når man investerer for første gang?
- Har jeg råd til at flytte hjemmefra?

Bogen er den tredje i Alma & Noah serien, derhandler om unge og penge; men kan læses selvstændigt. Den har 20 korte kapitler, der bygger på hinanden, fra overblik over dine egne tal til din personlige økonomiske plan. Undervejs træner du fire kompetencer: viden, færdigheder, dømmekraft og vaner. Opgaver, løsningsforslag og arbejdsark gør, at du kan prøve det af på dine egne tal eller en tænkt situation.

Dine penge, dine valg er skrevet til unge på vej mod et mere selvstændigt liv, og til forældre, undervisere og vejledere, der gerne vil tale om penge uden løftet pegefinger. Her er ingen skam og ingen opskrifter på at blive rig. Bare overblik, gode spørgsmål og tryghed til at træffe valg, der passer til dit liv.
Frank Rothaus Jensen

Frank Rothaus Jensen

Frank Rothaus Jensen er uddannet økonom og diplomat af profession. I mere end 30 år har han boet og arbejdet i Asien, Afrika og Europa, blandt andet i syv år i Bhutan. Han er født i Danmark.

Dine penge, dine valg er skrevet for at give unge den viden og de vaner, han selv ønsker, at flere havde med sig, når de flytter hjemmefra. Frank skriver om personlig økonomi på et enkelt og jordnært sprog, og med en overbevisning om, at økonomisk forståelse handler om frihed og gode valg, ikke om at have flest penge.

Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.

Eksempel på visning af produktet i form af en paperback-bog. Udstyr og mål kan variere.

Paperback
PaperbackPaperback Glue Binding