Den nordiske Missionshistorie i Nordlandene, Finmarken og Trondhiems amt er fortællingen om, hvorledes den norske præst og missionær Thomas von Westen drev mission blandt de norske samer i begyndelsen af 1700-tallet. Bogen er et vigtigt kildeskrift ikke blot til missionen og dens historie men også til kulturmødet mellem samer og nordmænd, ligesom den indeholder nogle af de første skildringer af samernes gamle religion, som den kom til udtryk i det nordlige Norge i 1700-tallet.
Hans Hammond (1733-1792): norsk præst og forfatter. Efterkommer af samemissionæren Thomas von Westen. Hammond var en belæst og videbegærlig forfatter, der arbejdede med stor grundighed og omhu. - Den nordiske Missionshistorie - er hans vigtigste værk.
Heimskringla Reprint
Heimskringla Reprint er en serie genudgivelser af bøger, som ikke længere er tilgængelige, hovedsageligt norrøne (oldislandske) kildetekster og baggrunds-materiale for disse. Serien udgives som en del af det fællesnordiske projekt Heimskringla - Norrøne Tekster og Kvad, hvis formål er at formidle norrøn litteratur. Projektets hjemmeside - www.heimskringla.no - er i dag den største database med norrøne tekster på internettet.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".