Forfatteren har i bogen foretaget en udførlig gennemgang af reglerne i kriminalloven - sådan som loven ser ud efter den omfattende retsreform der trådte i kraft den 1. januar 2010.
Bogen er et juridisk opslagsværk, men er samtidig velegnet som håndbog for enhver der ønsker at vide noget om - hvad der betragtes som forbrydelser, - hvordan der reageres over for kriminalitet og - reglerne om hvordan de kriminelle skal behandles.
Den kan også benyttes som lærebog for studerende i samfundsuddannelser. Bogen er derfor skrevet i et sprog som - lige bortset fra noterne forneden på siderne - ikke blot henvender sig til juridiske fagkredse.
Leif Senholt har beskæftiget sig i adskillige år med de grønlandske retsforhold, både i kriminalforsorgens regi og i perioder som konsulent for det grønlandske landsstyre. Han har samarbejdet med Grønlands Landsret om affattelsen af en domssamling og har været gæstelærer på det grønlandske universitet: Ilisimatusarfik i Nuuk.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".