Romanen følger en kvinde, der langsomt trækkes ind i et forløb, hvor viden, ansvar og tavshed kolliderer. Det begynder med et enkelt forhold, der ikke passer ind, og udvikler sig til en afdækning af mønstre i et system, hvor mange vidste mere, end de handlede på. Gennem møder, dokumenter, samtaler og stilhed bevæger hun sig fra at være vidne til at blive referencepunkt, ikke som helt, men som den der bliver stående, når andre ser væk.
Efterhånden som sandheden bliver offentlig, ændrer kampen karakter. Det handler ikke længere om at afsløre, men om at fastholde det åbne rum, hvor ansvar ikke reduceres, og hvor forandring ikke lukkes for hurtigt. Romanen skildrer de stille magtspil, de små justeringer i sprog og handling, og den personlige pris ved ikke at give slip på det sete.
De der vidste det er en roman om systemer og mennesker, om konsekvenser der ikke altid kan måles, og om det der bliver tilbage, når sagen er afsluttet, men erfaringen lever videre. Det er en fortælling om, hvordan noget ikke behøver at blive løst for at blive sandt, og hvordan én stemme kan ændre rytmen i et rum, uden at hæve sig over det.
Forfatteren arbejder med litteratur i krydsfeltet mellem samfund, ansvar og menneskelig erfaring. Med en afdæmpet og præcis stil undersøger forfatteren de rum, hvor viden findes uden handling, og hvor konsekvenser først viser sig længe efter, at beslutninger er truffet.
I De der vidste det er fokus ikke på helte eller hurtige løsninger, men på de processer, der former mennesker og systemer over tid. Forfatteren skriver frem for alt om det, der ofte forbliver usagt, og om den stille magt, der ligger i at blive stående, når andre vælger tavshed.
Romanen er skrevet med respekt for læserens eftertanke og uden behov for at forklare mere, end fortællingen kræver. Det er forfatterens ambition at skabe litteratur, der ikke lukker sig om svar, men åbner for erkendelse.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".