CODEX FUTURUS - Fra erkendelsesrefleksion til realiseringen af et moderne arktisk samfund
Hvordan udvikler mennesket evnen til at erkende sig selv, sine egne forståelsesrammer og det samfund, det er med til at skabe?
CODEX FUTURUS viderefører en erkendelsesmæssig undersøgelse af menneskets udvikling og retter blikket mod mulighederne for at forme et moderne arktisk samfund på egne erkendelsesmæssige præmisser.
Med udgangspunkt i Hulen og Glashuset undersøger bogen, hvordan mennesket kan være kommet videre fra tidligere tiders begrænsede verdensbilleder uden nødvendigvis at have frigjort sig fra de kulturelle, politiske, økonomiske og institutionelle rammer, som fortsat former dets forståelse af verden.
Bogen bevæger sig fra erkendelsesrefleksion og etisk modenhed til frihed, ansvar og samfundsmæssig udvikling. Den introducerer det italesættende mandat som en mulighed for at føre individuel erkendelse ind i en fælles demokratisk udviklingsproces og undersøger Inuisme som en praksis for et moderne arktisk samfund.
Centrale spørgsmål er, hvordan et samfund udvikler sin egen forståelse af mennesket, naturen, fællesskabet og magten, og hvordan denne forståelse kan omsættes til reel handlefrihed og ansvar.
CODEX FUTURUS er ikke et færdigt svar eller en fastlagt samfundsmodel, men et bidrag til en fortsat erkendelsesproces, hvor mennesket og samfundet må udvikle evnen til at forstå, forme og tage ansvar for deres egen fremtid.
Max Madsen er forfatter til CODEX ARCTICA og CODEX ARCTICA II, hvor han undersøger menneskets udvikling, erkendelse, frihed og ansvar.
Hans filosofiske arbejde tager udgangspunkt i erkendelsesrefleksion og spørgsmålet om, hvordan mennesket kan udvikle sin forståelse af sig selv og de rammer, det lever indenfor.
Med CODEX FUTURUS viderefører han denne undersøgelse i et arktisk samfundsperspektiv med fokus på sammenhængen mellem individuel erkendelse, fælles udvikling og menneskets ansvar for sin egen fremtid.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".