Overfor dig sidder en mor, som tydeligvis har brug for hjælp. Mandens alkoholmisbrug hærger familien, og situationen tilspidser. Men hvorfor har hun svært ved at tage imod din hjælp? Hvorfor flakker hendes familie rundt i systemet i årevis? Hvorfor smutter hun ikke bare?
Mønsterbrud i alkoholfamilier er til dig, som er sagsbehandler eller arbejder fagligt og socialt med alkoholfamilier. I bogen får du et råt og usminket kig ind bag facaden hos de pårørende, både børn og voksne. Gennem citater og fortællinger fra virkelige hændelser deler Bettina Lauge Karlsen deres inderside, så vi som fagfolk bedre forstår deres tanker, drømme, frygt og forbehold.
Hvert kapitel afslutter med helt konkrete værktøjer, du kan bruge i dit arbejde med disse familier, f.eks. i forhold til barnets adfærd, forældrenes skam, traumer i familien, overgreb, økonomi, og hvilke tegn du især skal kigge efter.
Ønsket med bogen er, at vi som fagfolk bliver endnu bedre til at se det usagte og et skjult råb om hjælp. Sammen kan vi hjælpe flere til selvhjælp og bane vejen for et mønsterbrud.
Bettina Lauge Karlsen er familieterapeut i Barnets Blå Hus Vesthimmerland og selvstændig i egen praksis. Hun har mange års erfaring, både i det offentlige og private, med rådgivning og behandling til familier med stofmisbrug.
"Bogen beskriver, hvad det betyder for relationer i familier, når forbrug bliver til misbrug. Alle de følgevirkninger det kan have, når alkohol bliver en del af familien. Vold, trusler, løgn og fortielser kan være nogle af følgevirkningerne. Det gør relationerne tyndslidte. Det æder sjæle.
Omfanget af misbrug er så omfattende, at stort set alle sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, læger og socialrådgivere med jævne mellemrum vil møde børn eller voksne fra misbrugsfamilier. Og det er dem Bettina Lauge Karlsen henvender sig til.
Men bogen viser også, at der er en vej ud af misbruget. Om at nedslidte relationer kan repareres. Om at barske oplevelser kan veksles til brugbar livserfaring."
Anmeldelse af Mønsterbrud i alkoholfamilier
Skive Folkebladoktober 2022