Denne lille perle af en digtsamling rummer store følelser om sorg, håb, fornyet håb og det savn, der er tilbage efter at have mistet sin elskede. Digtene er derfor både skrevet i mindet om en kær mand, men også præget af klarhed og ønsket om at livet trods alt skal leves på bedste vis.
Trods de til tider lidt dystre tanker rummer alle digtene også et betydeligt mod til at se livet i øjnene, og et stærkt ønske om ikke at leve i minderne, men med minderne. Digtene er præget af et suverænt godt sprog, og som læser kommer man betydeligt styrket ud af digtsamlingen i sidste ende.
"I mange år har Marianne Christensen rejst rundt i verden og fortalt historier. Lokalt kender vi hende bedst for historien om Marie Grubbe samt hendes Dagligstuefortællinger, hvor hun åbner sit hjem for fremmede og byder på mundtlige fortællinger - dels hendes egne, dels inviterer hun andre fortællere indenfor. Nu debuterer Marianne Christensen imidlertid også som digter. Hendes digtsamling " Blå måne skinner hvidt lys" er udkommet på Books on Demand.
" Blå måne skinner hvidt lys" består af en række digte, skrevet over flere år og " gemt i pc'en", som Marianne Christensen selv skriver et sted i digtsamlingen. Digtene rummer store følelser om sorg, håb, og savn, og de er for de flestes vedkommende blevet til som led i en personlig helelsesproces i forbindelse med Marianne Christensens mands sygdom og død. Men digtene rummer også en vilje til ikke at leve i minderne, men derimod at leve med dem."
Digte om at leve med minderne
Sydsjællands Tidendemaj 2018
"I mange år har Marianne Christensen rejst rundt i verden og fortalt historier.
Lokalt kender vi hende bedst for historien om Marie Grubbe samt hendes
Dagligstuefortællinger, hvor hun åbner sit hjem for fremmede og byder på mundtlige
fortællinger - dels hendes egne, dels inviterer hun andre fortællere indenfor.
Nu debuterer Marianne Christensen imidlertid også som digter. Hendes digtsamling " Blå måne skinner hvidt lys" er udkommet på Books on Demand.
" Blå måne skinner hvidt lys" består af en række digte, skrevet over flere år og " gemt i pc'en", som Marianne Christensen selv skriver et sted i digtsamlingen. Digtene rummer store følelser om sorg, håb, og savn, og de er for de flestes vedkommende blevet til som led i en personlig helelsesproces i forbindelse med Marianne Christensens mands sygdom og død. Men digtene rummer også en vilje til ikke at leve i minderne, men derimod at leve med dem."