Biosfæren

Essay. Hvorfor det er så svært at integrere biosfære begrebet i vestlig tanketradition? Spørgsmålet motiveres i introduktionsafsnittet.

I anden del opridses biosfærebegrebets historie fra Edouard Suess (1875) over Vladimir Vernadsky's reformulering 50 år senere senere, frem til James Lovelocks forsøg yderligere 50 år senere med Gaia teorien, til i dag, hvor man taler om den antropocæne epoke og hvor globaliseringen har skabt en række nye planetære grænser, der aktualiserer biosfærebegrebet på en mere radikal måde, som kulturernes eksistensbetingelse.

Tredje handler om globaliseringen i 5 dimensioner: 1) Pandemierne, 2) Atomvåben og kernekraft, 3) Nye planetære grænser, 4) Globalisering af forsyningsveje og hverdagsliv, 5) en ny global, kommunikativ infrastruktur med internettet som omdrejningspunkt. Gennem disse 5 dimensioner skaber globaliseringen et nyt artsskæbnefællesskab og overskrider samtidig den filosofiske idealismes horisont for natur- og menneskeforståelse.

I sidste del opridser jeg de blinde punkter i vestlig tradition, der har vanskeliggjort vores forståelse af konsekvenserne af vores teknologisk forstærkede handlekraft, der tog fart med det 19. århundredes energifysik. Der argumenteres for at konsekvenserne heraf overskrider vestens individ-orienterede moralfilosofi og frihedsforståelse og nu truer vores biologiske eksistensbetingelser. Min konklusion er, at vesten står over for et behov for dybtgående gentænkning og fornyelse af vores idégrundlag i en skala, der ligner renæssancens gentænkning. Kernen i dag er behovet for at tænke mennesket ind som vigtig aktør i biosfæren og at forstå biosfæren som vores mest kritiske eksistensbetingelse.

Genremæssigt er teksten et essay med 'noter af forskning' (som vin-kendere kunne sige det ) idet jeg trækker på pointer fra min egen mangeårige forskning i menneskets videns- og mediehistorie, og på en række berøringspunkter til andre forskningsfelter ud over eksplicit inddragelse af anden forskning på tværs af en række vidensfelter.