Da revisoren Mark Fraser findes skudt i sit eget hjem, peger alt umiddelbart på selvmord. Men noget stemmer ikke. Retsmediciner Pia Holm kan ikke få gerningsstedet til at passe med kroppen. Politikommissær Lars Andersen opdager hurtigt, at den afdøde efterlod sig mere end økonomiske problemer. Utroskab, skjulte optagelser og millioner af kroner på afveje får sagen til at vokse langt ud over et enkelt dødsfald. Samtidig kæmper Pia med sine egne hemmeligheder. Hjemme på landstedet er Didi stadig den mand, hun elsker, frygter og ikke kan slippe fri af. Da gamle løgne begynder at krakelere, tvinges Pia til at stille det spørgsmål, hun længe har forsøgt at undgå: Hvem kan hun egentlig stole på? BETVIVLET er 7. bind i serien om retsmediciner Pia Holm, en intens krimi om manipulation, loyalitet og sandheder, der først bliver farlige, når man begynder at tvivle på dem.
Gittemie Eriksen er cand.scient. i human ernæring, har læst medicin på Københavns Universitet, foruden forensic science ved Nanyang Technological University, positiv psykologi ved Yale University og ægyptologi ved Manchester University. Gittemie er opvokset på og har boet det meste af livet på Falster. Hun er forfatter til en serie krimier med retsmediciner Pia Holm i hovedrollen, foruden flere spændingsnoveller, en børnebog, en romantisk roman, en spændingsroman og en fagbog for forfattere. Hun har desuden bidraget til flere antologier.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".