Euripides' Bacchae, 'Bakkantinderne', indtager en særlig plads i græsk drama og i Euripides' karriere, da det er et af hans allersidste værker. Opført posthumt 405 f.Kr. er det måske hans mest provokerende værk, der lader guden Dionysos være den centrale person i et spil om tillid og loyalitet mellem guden og mennesket, kong Pentheus af Theben. Det har været tolket som både digterens omvending til og tro på Dionysos-kulten og samtidig som en afvisning af dens ekstreme ritualer. De voldsomme kræfter, der er legemliggjort i guden, fremstilles som både godgørende for mennesket, men også som destruktive for dem, der afviser guden.
Forfatteren er lektor emer. i tysk, dansk, latin og oldtidskundskab, har arbejdet i gymnasiet i 40 år, på universitetet i 20 år og fungerer som aktiv oversætter og seminariecensor endnu.
"Stykket handler om opgøret mellem Dionysos' livsbekræftende værdi og destruktive og umoralske kræfter. Det nutidige sprog kan nogle steder virke lidt anakronistisk, men det g0r stykket og konflikten forståelig. De supplerende afsnit rummer fine noter og forklarer datidens drama- og teateropbygning og fortolkningsindgange, mytologi og er absolut nyttige for nutidens læsere og de teatre, der måtte have lyst til at opføre det."
DBC Materialevurdering
DBC Materialevurderingseptember 2026
"Stykket handler om opgøret mellem Dionysos' livsbekræftende
værdi og destruktive og umoralske kræfter. Det nutidige sprog
kan nogle steder virke lidt anakronistisk, men det g0r stykket og
konflikten forståelig. De supplerende afsnit rummer fine noter
og forklarer datidens drama- og teateropbygning og
fortolkningsindgange, mytologi og er absolut nyttige for nutidens
læsere og de teatre, der måtte have lyst til at opføre det."