Denne bog er en antologi med bidrag fra Selskab for Protreptik, hvor filosofi ikke blot er tænkning, men en levende praksis. Med afsæt i Ole Fogh Kirkebys manifest for protreptikken udfolder bogens stemmer refleksioner over værdier, ansvar, begær og menneskets mulighed for selvindsigt.
Gennem personlige, analytiske og eksperimenterende tekster inviteres læseren ind i et rum, hvor det kendte forskydes, og hvor sproget åbner for nye måder at forstå sig selv og verden på.
Bogen henvender sig til alle, der søger en dybere forståelse af livet, ledelse og det menneskelige vilkår.
Henrik Kronborg Olsen (f. 1975) er certificeret protreptiker med protreptisk overbygning, indehaver af IndsiQt og næstformand i Selskab for Protreptik.
Han har mere end 25 års erfaring fra byggebranchen, hvor han arbejder med ledelse og udvikling af mennesker, teams og organisationer. Ved siden af dette faciliterer han coaching samt protreptiske og eksistentielle samtaler med medarbejdere, ledere og organisationer.
Henrik er forfatter til "Når verden vender - Filosofiske essays om Begivenheden: vrang og omvendt".
Ole Fogh Kirkeby
Ole Fogh Kirkeby (f. 1947) er mag.art., dr.phil. og professor i ledelsesfilosofi ved Copenhagen Business School samt direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er formand for Selskab for Protreptik.
Gennem sit omfattende forfatterskab har han udviklet en filosofi om begivenheden som centrum i menneskets liv, udfoldet i værker som "Eventum Tantum", "Skønheden sker", "Selvet sker" og "Eventologien".
Kirkeby har samtidig genintroduceret og videreudvik-let den græske samtalekunst, protreptikken, som en filosofisk prak-sis til refleksion over værdier, ansvar og selvindsigt.
Med sit arbejde har han haft en betydelig indflydelse på den danske ledelsesdiskurs ved at fremhæve betydningen af etik, humanisme og eksistentiel refleksion i ledelse og organisatorisk praksis.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".