Arven efter Niels Bohr

Claus Münchow

Kandidat i fysik og matematik fra KU, 1971.
Studietiden gik i høj grad med obospil i to orkestre og to blæserkvintetter samtidigt plus alt det løse.
Det var, i overensstemmelse med de frie og frodige muligheder dengang, en meget begivenhedsrig og alsidigt lærerig tid, hvor jeg bl.a. opnåede at spille i Concertgebouw i Amsterdam og Goldener Sal i Musikverein i Wien med Amatørsymfonikerne og spille alle Beetho-vens 9 symfonier på en aften og en nat - og spille håndbold i 1. division
- ! og blive fundamentalt påvirket af kvantemekanikkens erkendelsesmæssige udfordring !

Med denne bagage har jeg undervist i fysik og matematik og forestået mange eksperimenter, ofte kontroversielle, og præget musiklivet på Sønderborg Statsskole fra 1971 til 2004.
De sidste to år gennemførte jeg et toårigt undervisningsforsøg med fysik i samarbejde med filosofi.

Dette samarbejde pustede nyt liv i de spekulationer som har ligget og ulmet siden ungdommens overrumplende møde med kvantemekanikken.
Ånden fra kvantemekanikkens pionerår herskede stadig på Bohrs institut da jeg gennemførte mit fysikstudium. Alt i den nye fysik forekom mig så fundamentalt anderledes hvad angår vores forhold til verden, at jeg mente det måtte have revolutionerende virkning på filosofien og hele vores selvforståelse.
Til min store forundring er der intet sket i den retning i min levetid. Altså må jeg vove pelsen og selv forsøge mig.