Arvelighed

Arvelighed

Caroline Heerup

Romaner & noveller

Paperback

320 sider

ISBN: 9788776918514

Forlag: Books on Demand

Udgivelsesdato: 27.02.2008

Sprog: Dansk

Farve: Nej

Anmeldelse::
0%
198,00kr.

inkl. moms / ekskl. forsendelse

Din egen bog!

Bliv forfatter med BoD og gør din bog og e-bog tilgængelig i boghandlen.

Find ud af mere
Bo og Greta er et veletableret og lykkeligt par i slutningen af 30-erne. De lever det travle liv i storbyen med job, familie og venner, men ønsker sig brændende et barn for at fuldende deres tilværelse og gøre dem til en rigtig familie.

Da den normalt rolige og tolerante hovedperson Bo får resultatet af sin sædprøve, prikkes der uventet hul på skjulte mistanker og gammel frygt i forholdet til Greta. Drømmen om et barn forandrer sig til en dramatisk proces, der fører Bo og Greta ud i sindets og følelsernes afkroge og næsten sætter deres ellers solide parforhold over styr.

Heller ikke hos sin lillebror Erik kan Bo hente støtte. Diskussionerne mellem dem eskalerer voldsomt og sætter deres relation på en hård prøve, hvor Bo konfronteres med barndommens traumer om en fraværende far og en dominerende mor.

Arvelighed er en psykologisk udviklingsroman, som tager fat om flere tidstypiske velfærdsdilemmaer: Hvad skal der til for at skabe det gode liv? og sikre høj status i dagens samfund? Er man først en rigtig familie, når man har børn? Og har alle ret til og krav på at blive forældre?
Caroline Heerup

Caroline Heerup

Caroline Heerup er født i 1961 og er vokset op i Virum i en akademisk familie, hvor musik og kultur var i højsædet. Caroline Heerup valgte dog at blive konditor, inden hun gik storkøkkenvejen, hvor hun de sidste næsten 20 år har arbejdet inden for ledelse. I dag har hun ansvaret for fem storkøkkener og ni cafeterier i Guldborgsund Kommune. Caroline Heerup har boet det meste af sit voksne liv i København, men bor nu sammen med sin mand Karsten på et nedlagt landbrug på Sjælland. Arvelighed er hendes debutroman.

Website: www.heerup.net

Jeg har frit valg på alle hylder

Familie Journalen

maj 2008

Caroline Heerup og hendes mand Karsten kan ikke få børn, men Caroline har besluttet, at det ikke skal ødelægge hendes liv. I stedet bruger hun fritiden på at skrive og er netop blevet "mor" til sin første roman - om et ægetpar, der ikke kan få børn.

For mig er det stort, at jeg har skrevet og udgivet en bog. Uanset om den bliver en succes eller ej, er jeg selv glad for den. Jeg er blevet afhængig af at skrive, jeg bliver helt tabt for omverdenen, glemmer alt omkring mig. For mig er det at skrive en måde at bruge mig selv på, og give mine erfaringer videre - en måde at efterlade noget her på jorden, som andre gør, når de får børn.

Mere snak end handling

Folketiden

august 2008

Der er gode grunde til at hilse Caroline Heerup, til daglig madservicechef i Guldborgsund Kommune, velkommen i romanforfatternes rækker. Hun debuterer med en murstenagtig roman på over 300 sider, der fokuserer på et ikke uaktuelt emne, idet den handler om et yngre ægtepar, der ikke kan få børn. Og med det skrivetalent, Caroline Heerup demonstrerer, må man tage det for givet, at hun lader høre fra sig igen som forfatter.

Romanen er langt an som en bred psykologisk fortælling om Greta og Bo, der kommer mere og mere på kollisonskurs som ægtefæller, efterhånden som de konstaterer, at de lever i et ufrugtbart forhold. Alt handler om det barn, de ikke kan producere. De fører endeløse samtaler og foretager myriader af analyser af deres respektive følelser.

Skriv en anmeldelse
For at skrive en anmeldelse, skal du logge ind her.
Search engine powered by ElasticSuite