Elias føler, at grænsen mellem virkeligheden og hans eget sind begynder at blive mere og mere udvisket. Vage minder toner frem og forsvinder igen, byggepladser og bygninger synes at ændre sig uden grund, og hvem er den mystiske kvinde, der bliver ved med at opsøge ham? For at finde svar må Elias udforske et labyrintisk landskab af drømme og hukommelse, hvor grænsen til sidst står helt klar.
Martin Schiøtt (f. 1985) er en dansk forfatter og bogholder. Med en baggrund i tal og systemer bringer han en særlig præcision og rytme ind i sine fortællinger - men under overfladen ligger der en dragning mod det uforudsigelige, det psykiske og gådefulde.
Hans debutnovelle, Arkitekten, er et drømmende og dybt psykologisk portræt af et sind i opløsning - og en undersøgelse af virkelighedens, skrøbelige geometri. Her mødes struktur og kaos, beregning og følelse, i en fortælling der både forstyrrer og forsoner.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".