Dansk Himalaya Ekspedition gennemførte den første rent danske Himalaya ekspedition i 1988. Bogen "Ama Dablam", som udkom umiddelbart efter, beskriver oplevelserne på denne fantastisk succesfulde ekspedition, som blev starten på en Himalayakarriere for flere af deltagerne.
Ekspeditionen havde stor betydning for udviklingen af bjergbestigningen i de højeste bjerge i verden. Derfor står bogen som et manifest over det enorme arbejde, som krævedes for at gennemføre en ekspedition, samt ikke mindst den udfordring der lå i at tackle et teknisk svært bjerg, som for de fleste af deltagerne var væsentligt højere end noget andet, de tidligere havde forsøgt.
Denne udgave er en genudgivelse af den oprindelige bog fra Gyldendals forlag.
Bo Belvedere Christensen, som har genudgivet bogen, indgik et samarbejde med Gyldendal omkring bl.a. "Mont Blanc - vejen til toppen af Europa" og fik i den sammenhæng overdraget rettighederne. Bo havde fået mange forespørgsler på den oprindelige Ama Dablam bog, men da restoplaget, som han havde opkøbt, var fordelt, blev løsningen en genudgivelse på BoDs forlag.
Bo Belvedere Christensen har klatret og dyrket bjergbestigning siden han var 20 år og har været på ekspeditioner i Himalaya siden 1988 med flere førstebestigninger som resultat. Siden 2005 har Bo været professionel ekspeditionsleder og har ledet ture til Aconcagua, Kilimanjaro, Elbrus samt højere bjerge i Himalaya såsom Everest, Baruntse, Lhakpa Ri og Mustagh Ata.
Bo har gennem sin karriere som bjergbestiger været på toppen af tre af verdens 14 bjerge over 8000 meter, tre over 7000 meter og har derudover besteget 12 bjerge over 6000 meter i Himalaya og Andes.
Bos forfatterkarriere begyndte som medforfatter af bogen "Ama Dablam - en bestigning af verdens smukkeste bjerg" og siden som medforfatter og redaktør af "Everest - drømmen og sejren".
PÂ BoD forlag har Bo tidligere udgivet "Baruntse", "Big E" of "Ubestegne Tinder" samt yderligere 6 bøger.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".