Alko-Barn er en personlig digtsamling bygget på erindringer fra et liv med en alkoholiseret forælder. Gennem konkrete nedslag følger digtene relationen mellem far og datter, fra den tidlige barndom og ind i voksenlivet. Vi møder barnet på weekendbesøg, i sommerhuset, på togturen hjem, ved telefonen og i de stille timer, lyttende til kapslerne der ramme køkkenbordet. Alkoholen findes både i de utrygge oplevelser, men også midt i de varme, nære og helt almindelige familiestunder. Digtene fortæller om en far, der på skift er nærværende, fraværende, fuld, kærlig og vanskelig at nå. Og om et barn, der bliver ved med at håbe på kontakten og relationen til ham. Barnets umiddelbare og loyale blik står side om side med den voksnes tilbageblik og refleksioner.
Alko-Barn er fortællingen om at være barn af en alkoholkier... også efter barnet selv er blevet voksent.
Regina Sloth (f. 1991) er uddannet skuespiller og scenekunstner fra Den Danske Scenekunstskole, og har siden videreuddannet sig inden for producentvirksomhed og kulturledelse. Hun arbejder i krydsfeltet mellem scenekunst, musik, kulturledelse og kunstnerisk udvikling. Sideløbende er hun selvstændig erhvervsdrivende og iværksætter.
ALKO-BARN er hendes debut som forfatter og udspringer af et personligt materiale, om at være Alko-Barn både dengang og nu.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".