Huset i Haderslev er solgt, og Simon Bjerg er kommet for at rydde op efter sin mors død. Han finder en skotøjsæske med halvtreds breve fra en afsender, han aldrig har hørt om. Og så banker det på døren.
Sådan begynder et årti. Interrail og natklubber, videobutikker og kassettebånd, julefrokoster i kældre på Vesterbro og søvnløse nætter på Amager. Simon samler på spor: en lædermappe, et kassettebånd med tre sange, to streger i margen, der bliver ved med at dukke op i andres papirer. Han skriver det hele ned, som om verden kan holdes fast, hvis bare den registreres grundigt nok.
Men hvem er den gamle mand med de stålblå øjne? Hvorfor ved han mere om Simons familie, end Simon selv gør? Og hvad er det, hans mor aldrig fik sagt?
Ni forbundne fortællinger om et årti, om venskaber der ikke holder, og om en tavshed i familien, som en ung mand til sidst ikke længere kan leve med.
"En fremragende stemningsforskydning til dengang, vi var unge og fulde af håb. Man føler næsten, at man altid har kendt hovedpersonerne. Ekstremt velskrevet og den bedste tids- og personbeskrivelse, jeg har læst i umindelige tider." - Asser Amdisen vært på Kampen om historien, Danmarks Radio.
Ole Ditlev Nielsen (f. 1975) er forfatter og forlægger. Han har skrevet en række bøger om læring, skrivning og et enklere liv og står bag det ugentlige nyhedsbrev Søndagslisten. 19:89 er hans første skønlitterære udgivelse.
Der findes endnu intet indhold under "Pressen skriver".