En barndomserindring, der skildrer drengen Alberts opvækst på en mindre landejendom på Nordlangeland, hvor han tidligt deltog i arbejdet på gården og i fiskeriet på Langelandsbæltet. Der berettes tillige om glade fodbold- og feriedage, men også om en plagsom skolegang og alvorlige hændelser som brand, mistede fingre og levende skydeskive ...
Albert Steen-Hansen er pensioneret folkeskolelærer. I mange år har han været dybt engageret i det naturbevarende arbejde. Hans interesse for naturen har gennem et langt liv med naturfotografering som det bærende skabt grundlag for mange foredrag og film om naturen. Albert Steen-Hansen har rejst i mange lande for at se på fugle og har skrevet flere rejserapporter, som findes på hans hjemmeside: www.natur-vesthimmerland.dk
Forfatteren slår allerede i titlen en humoristisk tone an ved at spille på titlen på Johs. V. Jensens digt, men hvor dette ridser hele livsbanen op, nøjes Albert Steen-Hansen med barndommen og de første ungdomsår. Humoren holdes der fast i. Bogen tegner et tidsbillede af opvæksten i et husmandsmiljø på Langeland, hvortil forældrene var kommet som "økonomiske migranter" fra Ærø. I et levende, fortællende sprog gives en - ikke kronologisk, men tematisk og ganske detaljeret - beskrivelse af dagligdagens gøremål hjemme og ude. Uden på nogen måde at blive selvforherligende giver forfatteren barske hug til det personafhængige miljø i skole- og kirkeliv, og i fritidslivet dukker fodboldstrømperne op igen. Der er også glimt af kontakten til den nære forslægt på Ærø under besøg og ferie.
Et gennemgående træk er den dybe respekt for og værdsættelse af forældrenes indsats under vanskelige vilkår, der også kommer tydeligt frem i et tillæg med børnenes breve til moderen under hendes lange sygdomsforløb.
Tillægget rummer også afrunding af forældrenes liv og personbilleder af forslægten.
Konklusion: Bogen giver i meget personlig formet gedigent billede af periodens tilværelse hos småkårsfolk, - et billede, som jeg sagtens kan nikke genkendende til, også selv om jeg ikke er fra Langeland.
Anmeldelse af: "Som dreng strikkede jeg fodboldstrømper".
Saxo.comnovember 2016
Forfatteren slår allerede i titlen en humoristisk tone an ved at spille på titlen på Johs. V. Jensens digt, men hvor dette ridser hele livsbanen op, nøjes Albert Steen-Hansen med barndommen og de første ungdomsår. Humoren holdes der fast i. Bogen tegner et tidsbillede af opvæksten i et husmandsmiljø på Langeland, hvortil forældrene var kommet som "økonomiske migranter" fra Ærø. I et levende, fortællende sprog gives en - ikke kronologisk, men tematisk og ganske detaljeret - beskrivelse af dagligdagens gøremål hjemme og ude.
Uden på nogen måde at blive selvforherligende giver forfatteren barske hug til det personafhængige miljø i skole- og kirkeliv, og i fritidslivet dukker fodboldstrømperne op igen. Der er også glimt af kontakten til den nære forslægt på Ærø under besøg og ferie.
Et gennemgående træk er den dybe respekt for og værdsættelse af forældrenes indsats under vanskelige vilkår, der også kommer tydeligt frem i et tillæg med børnenes breve til moderen under hendes lange sygdomsforløb.
Tillægget rummer også afrunding af forældrenes liv og personbilleder af forslægten.
Konklusion: Bogen giver i meget personlig formet gedigent billede af periodens tilværelse hos småkårsfolk, - et billede, som jeg sagtens kan nikke genkendende til, også selv om jeg ikke er fra Langeland.
4. september 2016
Kurt Stegger